Vi hørte torsdag d. 20. august den nye programdirektør Tim Jeppesen engageret og overbevisende fremlægge planen. Der er blandt parterne (Lolland Kommune, Realdania Fond og A.P. Møllerfonden) enighed om, at de 12 punkter, som planen består af, kan realiseres indenfor den økonomiske ramme på 150 mio. Tilbage står, at parterne bliver enige om detaljerne og vore borgere nikker et aktivt ja tak! Axeltorv står efter oplægget at dømme først på to-do-listen og forventes at kunne starte først i 2021. Havnefronten har A.P. Møllerfondens fulde opmærksomhed, så vi kan forvente os en snarlig spændende debat om aktivering af de spændende muligheder i dette område, så arkitekter kan komme med en realisabel plan. Vi måtte desværre konstatere, at Toldboden ikke er med i de 12 punkter. Vi håber i Nærsamfund på, at en Fond kunne være interesseret i denne ikoniske bygning. Tim Jeppesen opfordrede investorer – også lokale – til at investere i Nakskov. Noget tyder på, at også denne gryde kommer i kog.